Gå til hoved indhold

Beskæftigelsesindsats: farvel og fremtid

Beskæftigelsesindsatsen er under forandring. Kig forbi standen, del dine erfaringer, læg en fordom bag dig og giv dit bud på, hvad fremtidens indsats skal kunne.

Beskrivelse

Beskæftigelsesindsatsen står over for forandringer, og på denne stand inviterer vi borgere, virksomheder og samarbejdspartnere til at være med i samtalen om vejen frem. Her kan du dele erfaringer, udfordre fordomme og sætte ord på, hvad der bør høre fortiden til – og hvad vi skal tage med ind i fremtiden.

På standen kan du skrive en fordom, en oplevelse eller noget i beskæftigelsesindsatsen, som du mener, vi skal sige farvel til, og lægge det i “Farvel til fortiden”. På fremtidsvæggen kan du samtidig dele dit ønske til, hvad den nye beskæftigelsesindsats skal kunne.

Kig forbi, få en snak, tag et bolsje fra Job og Erhverv Gentofte – og sæt dit aftryk på det, der skal komme efter. På udvalgte tidspunkter kan du også møde formandskabet for fagudvalget og chefen for beskæftigelsesområdet til dialog om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Arrangør: Gentofte Kommune