Gå til hoved indhold

Fremtidens arbejdsmarked

Hvordan ruster vi unge til et arbejdsmarked i forandring?

Beskrivelse

Arbejdsmarkedet er i bevægelse. Ny teknologi, AI, grøn omstilling, mv. ændrer de job og opgaver, som virksomhederne har og dermed de kompetencer, de efterspørger. Men hvad betyder det for de valg, unge står overfor, når de skal finde deres vej gennem uddannelse og ind på arbejdsmarkedet?

Er der stadig én rigtig vej, eller bliver det vigtigere at kunne skifte retning undervejs? Er det et problem at vælge om – eller er det en naturlig del af et arbejdsliv, hvor både mennesker og virksomheder løbende skal omstille sig?

Vi sætter også fokus på virksomhedernes perspektiv: Hvilke kompetencer ser de efter, når de ansætter og ikke mindst, hvad tror de, at de vil efterspørge i fremtiden? 
Og kan vi blive bedre til at se flere veje ind på arbejdsmarkedet – herunder erhvervsuddannelser, også for unge, der først har valgt en gymnasial uddannelse?

Kom og vær med, når repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesverden og politik diskuterer, hvordan vi bedst ruster unge til et arbejdsmarked, hvor mulighederne er mange – og vejene dertil ikke nødvendigvis er de samme.

Arrangør: Gentofte Kommune