Gå til hoved indhold

Har alle ret til et nyt køkken?

Mød Kristine Virén fra Hammerslag og få et nyt blik på boligen. Med sit eget laksefarvede 80’er-køkken som eksempel sætter hun fokus på klima, vaner og værdien i det, vi allerede har.

Beskrivelse

Gentofte Kommune har i 2026 lanceret kampagnen Renovér med hjertet med fokus på den ydre renovering af boligerne. Men hvor er klimahensynet, når vi renoverer inde i vores boliger?

I denne talk sætter Kristine Virén, kendt fra DR-programmet Hammerslag, fokus på vores syn på boligindretning og forbrug. Hun har selv beholdt sit laksefarvede 80’er-køkken – for hvorfor udskifte noget, der stadig fungerer? Med konkrete eksempler og skarpe perspektiver inviterer hun til en samtale om, hvordan vi kan tænke mere bæredygtigt, når vi indretter og renoverer vores hjem.

Kom og bliv klogere på, hvordan æstetik, vaner og klimahensyn kan gå hånd i hånd – og hvordan det eksisterende måske rummer mere værdi, end vi tror.

Arrangør: Gentofte Kommune