Sammen om Gentoftes kyst
Beskrivelse
Hvordan ser risikoen for oversvømmelser ud langs Gentoftes kyst? Og hvad er vigtigt at tage højde for, når vi udvikler fremtidens kystbeskyttelse?
På kommunens stand kan du møde medarbejdere, der arbejder med kystbeskyttelse og klimatilpasning. Her kan du høre om arbejdet med den langsigtede kystbeskyttelse, få indblik i de undersøgelser, der danner grundlag for arbejdet, og blive klogere på den aktuelle borgerhøring om rammer og principper for den fremtidige kystbeskyttelse.
Du kan også få overblik over de forskellige løsninger, der kan komme i spil, og dykke ned i, hvilke fordele og ulemper, de hver især rummer.
Kysten er en fælles ressource, og vi vil gerne høre dine perspektiver. Uanset om du bor tæt på kysten, bruger den i hverdagen eller blot interesserer dig for Gentoftes udvikling, er dine input værdifulde for det videre arbejde.
Arrangør: Natur og Miljø, Gentofte Kommune