Gå til hoved indhold

Totalberedskab og naboberedskab

Et stærkt totalberedskab kræver, at vi løfter i fællesskab. Når naboer, borgere, virksomheder og myndigheder står sammen, gør det os mere robuste og klar til at hjælpe hinanden i hverdagen og i kriser

Beskrivelse

Vi lægger ud med et tankevækkende spørgsmål: ”Vandet forsvandt i Vangede for tre dage siden – hvad har du selv gjort, og hvad gør din nabo?”

Med denne ice-breaker åbner vi for en nærværende debat om, hvordan vi som borgere, naboer, foreninger, virksomheder og myndigheder kan stå stærkere sammen, når hverdagen bliver udfordret.

Debatten sætter fokus på totalberedskab som et fælles ansvar og et fælles samarbejde på tværs af samfundet. Det handler ikke kun om myndighedernes indsats, men også om, hvordan vi bruger vores samlede ressourcer bedst muligt – lokalt, konkret og i fællesskab. Undervejs deler vi praksiseksempler på naboberedskab fra Blidahparken og inviterer publikum ind i dialogen om, hvad der skal til for at skabe et mere trygt, robust og handlekraftigt lokalsamfund.

Arrangør: Gentofte Kommune