Gå til hoved indhold

Biodiversitet i Gentofte – hvad virker i praksis?

Hør Morten D.D. og Karen Riis i en levende samtale om, hvordan Gentofte kan give naturen mere plads – helt konkret.

Beskrivelse

Biolog og naturformidler Morten D.D. Hansen gæster Gentofte Mødes til en åben og nede-på-jorden samtale om biodiversitet og konkrete tiltag i kommunen. Oplægget tager afsæt i Gentoftes nye biodiversitetsstrategi og indledes af udvalgsformand Karen Riis, som byder velkommen og interviewer Morten D.D. om hans syn på strategien og mulighederne i netop vores kommune.


Med sin særlige evne til at gøre natur spændende og vedkommende vil Morten D.D. give bud på, hvordan vi sammen – kommune og borgere – kan få mere vildskab og liv ind i hverdagen. Der bliver både grin og stof til eftertanke, når han folder emnet ud med stor faglighed og smittende begejstring.

Arrangør: Gentofte Kommune