Gå til hoved indhold

Gentofte Erhverv – En god idé

Vær med, når den nye erhvervsforening og Gentofte Kommune starter dialogen om foreningens muligheder, visioner og det samarbejde, der kan opstå.

Beskrivelse

Hvordan skaber vi et erhvervsmiljø, der inspirerer – og inviterer?

Gentofte har alle forudsætninger for at blive et af Danmarks mest attraktive steder at drive virksomhed: stærke værdier, høj livskvalitet og et engageret lokalsamfund.

På Gentofte Folkemøde inviterer Gentofte Erhvervsforening og Gentofte Kommune til en åben samtale om, hvordan vi sammen kan styrke og forme fremtidens erhvervsliv – lokalt, bæredygtigt og visionært.
Vision og mission – koblet til kommunens perspektiv.

Gentofte Erhvervsforening har som vision at samle Gentofte som et levende og dynamisk erhvervsfællesskab, hvor tradition møder innovation. Vi vil gøde udviklingen af eksisterende og nye virksomheder ved at skabe et rum for netværk, vidensdeling og sparring – og her spiller kommunen en nøglerolle som facilitator og strategisk partner.

I tæt samspil med Gentofte Kommune kan denne vision omsættes til konkrete handlinger, der styrker både erhvervsliv og lokalsamfund.

Sammen kan vi skabe optimale rammebetingelser for erhvervslivet med fokus på bæredygtighed, mobilitet og levende byrum. Et samarbejde, der kan understøtte fremtidens arbejdspladser, fremme innovation med lokale ressourcer og styrke Gentofte som erhvervsområde, der tiltrækker investeringer og talent.

På Gentofte Folkemøde åbner vi samtalen: Kom og lyt med, når politikere, erhvervsrepræsentanter og ildsjæle deler deres visioner. Deltag i samtalen, stil spørgsmål – og bliv inspireret. Måske er dette dit første skridt mod at blive en del af Gentofte Erhvervsforening – og være med til at forme fremtidens erhvervsliv i Gentofte.