Gå til hoved indhold

Ingen fest uden test – om unges seksuelle sundhed.

Drej på lykkehjulet, vind kondomer og quiz med om prævention og kønssygdomme. Få en snak om klamydia og seksuel sundhed – uden løftede pegefingre.

Beskrivelse


Hvordan passer du på dig selv og dine venner, når det handler om sex og sundhed?

Kig forbi Gentofte Kommunes pop up-stand og tag en snak om prævention, klamydia og alt det, man måske ikke lige får spurgt om i hverdagen. Sundhedskonsulenterne, som du måske allerede har mødt på din ungdomsuddannelse, står klar til at svare på dine spørgsmål, give tips og dele facts, der faktisk er gode at kende.

Det er uformelt, gratis og helt okay bare at være nysgerrig.
Forældre er også velkomne – I ved sikkert mindre, end I tror.