Gå til hoved indhold

Mød Lions Hellerup - en del af verdens største NGO

Kom og hør, hvad Lions Hellerup laver – lokalt og globalt. Få en snak om frivillighed, fællesskab og hvordan du selv kan gøre en forskel.

Beskrivelse

Vidste du, at Lions er verdens største frivillige humanitære hjælpeorganisation med mere end 1,4 mio. medlemmer? Og at Lions Hellerup er en aktiv lokal del af det globale fællesskab?

På Gentofte Folkemøde kan du møde medlemmer af Lions Hellerup, der står klar til at fortælle om klubbens arbejde – både lokalt i kommunen og i udsatte områder rundt om i verden.
Lions støtter almennyttige og humanitære projekter til fordel for børn, unge og ældre.
Du kan høre om konkrete projekter, stille spørgsmål og måske finde ud af, om frivilligt arbejde i Lions kunne være noget for dig.

Arrangør: Lions Hellerup