Gå til hoved indhold

Sammen om mere biodiversitet i Gentofte

Hør biolog og naturformidler Morten D.D. give sit bud på, hvordan Gentofte kan give naturen mere plads.

Beskrivelse

Biolog og naturformidler Morten D.D. Hansen gæster Gentofte Folkemøde til en åben og nede-på-jorden samtale om biodiversitet og konkrete tiltag i kommunen. Oplægget tager afsæt i Gentoftes nye biodiversitetsstrategi og indledes af udvalgsformand Karen Riis, som byder velkommen og interviewer Morten D.D. om hans syn på strategien og mulighederne i netop vores kommune.

Med sin særlige evne til at gøre natur spændende og vedkommende vil Morten D.D. give bud på, hvordan vi sammen – kommune og borgere – kan få mere vildskab og liv ind i hverdagen. Der bliver både grin og stof til eftertanke, når han folder emnet ud med stor faglighed og smittende begejstring.

Arrangør: Gentofte Kommune