Gå til hoved indhold

Signe og Monopolet: Bæredygtige valg i hverdagen

Hvordan balancerer vi ønsket om en bæredygtig livsstil med hverdagens praktiske udfordringer? Det tager Signe Wenneberg og monopolet under kærlig behandling.

Beskrivelse

Journalist Signe Wenneberg inviterer til en levende samtale med et panel af engagerede hverdagseksperter, der tager fat på udvalgte dilemmaer om bæredygtigt og klimavenligt forbrug – dilemmaer som mange vil kunne spejle sig i.

Panelet består bl.a. af Ole Morten Petersen, direktør i Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstilling og medlem af opgaveudvalget Bæredygtigt forbrug, Jacob Søby Bang, direktør i Strategize og medlem af klimaborgersamlingen, en ung grøn iværksætter samt udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Karen Riis Kjølbye. Samtalen faciliteres af Signe med både varme og skarphed, og publikum får mulighed for at reflektere over egne valg og måske finde ny inspiration til en mere bæredygtig hverdag.

Når Signe og Monopolet rundes af, går Gentofte Kommunes borgmester på scenen og overrækker årets Klimapris – en hyldest til lokale initiativer, der gør en forskel for det bæredygtige hverdagsliv.

Arrangør: Gentofte Kommune